Selskaber

Selskaber

Vi har plads til små og store selskaber, og tilbyder rammerne og ekspertisen til, at dit næste arrangement kan blive noget helt særligt.

Vi elsker selskaber. Selvfølgelig ligger de store, farverige fester vores hjerter nær, men de mindre og intime familiemiddage, venneudflugterne, firmaturene, og alle de andre særlige begivenheder er mindst lige så vigtige for os.

Vi tilgår ethvert selskab på samme måde: maden, drikkevarerne og stemningen skal gå op i en højere enhed. Derfor tilbyder vi ikke færdiglavede pakkeløsninger, men tager udgangspunkt i jeres ønsker, jeres drømme, og selvfølgelig jeres budget.

Vi har små og store lokaler, som du kan læse om her, og de er alle som skræddersyet til hyggelige stunder. Vil I sidde i vinkælderen, eller måske i en samlet gruppe tæt på køkkenet? Er det private dining med LP'er og det fulde udtræk i Lygtehuset der lokker, eller vil I ind at hygge jer i Hans Broges stue? Afhængigt af, hvor mange I er, og hvad type selskab I vil holde, har vi (næsten) med garanti mulighed for at hjælpe jer... indenfor fysikkens og brandmyndighedernes rammer, naturligvis.

Start med at kontakte os for at høre nærmere om mulighederne. Så kan vi tage en snak om, hvordan vi kan tilrettelægge de perfekte rammer for netop jeres selskab.