![]() | ![]() |
|
& ideen
Stedet hvor autentisk fransk mad og vinkultur møder dansk
kreativitet i et smagfuldt univers, & hvor hjerterne banker for
god service, kvalitet & oplevelser.
Restaurant ET er tænkt som et uformelt madsted med god klassisk
stemning – hvor Edith Piaf møder dansk håndværk. Ingen snak om
Michelin stjerner, Bocuse d`Or eller hvad det alt sammen hedder
- vi ønsker blot at servicere gæsterne med mad og drikke af høj
Kvalitet og godt håndværk.
Navnet ”Restaurant ET” opstod tilfældigt en sen aften, hvor vi
drøftede vores koncept, visioner og drømme. Pludselig havde vi
planlagt ikke bare en restaurant, men både en restaurant & en vinbar
& en butik. Alt dette blive ført ud i livet på Restaurant ET. Navnet skal krediteres vores arkitekt Karen Kjærgaard, som kom med ideen til navnet ET - og logisk nok betyder ”Et” ”Og” på fransk.
Vi udlever vores drømme på Restaurant ET, vi laver mad og serverer
vin med fokus på det enkle, med god smag, og en behagelig, afslappet
og uformel stemning, som vi selv holder af når vi er ude.
Restaurant ET er et sted hvor gæsterne kommer for at opleve en
hyggelig aften med god fransk brasserie stemning, men hvor man
stadig kan mærke at man befinder sig i “hjertet“ af Århus.
Velbekomme
Morten Sandvej & Lars Eiskjær


